Energi selskaber skal aflevere 1,2 millarder

Danske energiselskaber skal aflevere 1,2 milliarder kroner af deres ekstraordinært store indtjening som følge af energikrisen tilbage til statskassen.

Det siger skatteminister Jeppe Bruus (S) til mediet Finans.

»Samlet set vil der i 2023 være et provenu på 1,2 milliarder kroner. De penge vil vi føre tilbage til forbrugerne i forbindelse med de forestående forhandlinger om inflationshjælp«, siger han.

Han anerkender, at det er markant lavere end det tocifrede milliardbeløb, som man tidligere forventede.

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine steg energipriserne og dermed energiselskabernes indtjening markant.

Skatteministeriet anslår, at de fossile energiselskaber kommer til at sende 800 millioner kroner til statskassen.

Den manøvre kaldes et solidaritetsbidrag og rammer specifikt selskaber med aktiviteter inden for råolie, naturgas, kul og raffinaderier.

Elproducenterne skal på samme tid sende 400 millioner kroner tilbage til forbrugerne via et indtægtsloft, der indføres på strøm fra primært vedvarende energikilder.

Cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, mener dog ikke, det er den rigtige vej at gå.

Det skriver Politikken.dk